På grund af den aktuelle situation tilbyder vi personlige fremvisninger og vi tager naturligvis de nødvendige forholdsregler.
Kontakt os endelig for fremvisning – hvor vi passer på hinanden og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Nordbro er lige her, hvor Nørrebro begynder og ender. Her er puls og pauser. Udsigt og indblik. Det er her, vi bygger bro.
Nordbro er for dig, der vælger fællesskabet. Også med folk, der ikke er som dig. Fordi du er nysgerrig, åben og gerne vil bo på et pulserende Nørrebro, hvor du er tæt på hele verden.
I Nordbro finder du lejligheder til alle tider i livet
De seks punkthuse
1-værelses studielejligheder med eget bad, tekøkken og hyggelige fælleskøkkener. Kun for studerende.
Tårnet 1. - 8. etage
Store 1-værelses lejligheder med soveafsnit eller 2-værelses lejligheder. Her får du eget køkken og bad. Lejlighederne er oplagt til dig der vil bo alene eller til par.
Tårnet 10. - 28. etage
2-4 værelses lejligheder for alle – både bofællesskaber og familier – der vil have enestående udsigt.
Nørrebro går lige i hjertet
Nordbro er en direkte oversættelse af Nørrebro, og navnet hylder dermed en levende, farverig bydel, der altid inspirerer resten af København med sit udsyn, mod og åbenhed.
Det er her, du har hele verden lige uden for din dør.
Nyd den private taghave med fælleshus og bar
Nordbro består af seks punkthuse på op til fem etager samt et smukt, karakterfuldt tårn med 29 etagers boliger.
De forskellige huse bindes sammen af en grøn og hyggelig taghave for Nordbros beboere, hvor der er adgang til fælleshuset og baren Brobar.
Fantastiske udsigt fra toppen af Nordbrotårnet
Nordbrotårnets platform på 29. etage har den mest fantatiske udsigt over København. Lørdage i tidsrummet kl. 11-14 er der offentlig adgang til tårnets udsigtsplatform. Mødested er Borgmestervangen 31. Hvert besøg vil have en varighed på max. 30 minutter og det koster 30 kr. pr. person. Det vil være muligt for max. 7 personer ad gangen, at besøge tårnet i tidsrummene:
Betaling foregår via MobilePay og er 30 kr. pr. person. Der kan forekomme ventetid.
Nørrebro vokser i højden, fordi det er langsigtet
Med sine 29 etager rummer Nordbrotårnet et imponerende antal boligkvadratmeter på et forholdsvis lille grundareal.
Ved at bygge i højden skaber vi en mere langsigtet fortætning af byen i takt med, at vi bliver flere og flere københavnere.
En af Københavns højeste udsigtsposter
Nordbros tårn er ca. 100 meter højt. Den 29. etage er et helt nyt byrum med en ganske enestående udsigt over København.
Nordbros tårn er tegnet af Arkitema Architects
Den oprindelige grundtanke var, at Nordbro skulle være med til at nyskabe og udvikle bydelen.
”Tårnet er et nyt varemærke for bydelen. Det er vigtigt for os, at Nordbro inviterer omverdenen ind, så det ikke er en lukket enklave, men rent faktisk giver noget tilbage til Nørrebro” – Dorthe Keis, partner i Arkitema Architects.
Nordbro er for alle, der elsker Nørrebro
Fællesskab og forskellighed er en central del af Nordbro, og ved at give plads til studerende og andre, der er alle mulige steder i livet, vidner Nordbro om denne grundidé.
Her kan du bo og trives – om så du er studerende, kræver plads til familien, vil dele hverdagen med et bofællesskab eller noget helt fjerde. Det er grundlaget for det gode naboskab i Nordbro.
I det karakterfulde tårn er der flotte, lyse lejligheder med enestående udsigt over København. Her kan du bo med familien, alene, i et bofællesskab eller måske samle flere generationer.
Lej dit næste hjem i Nordbros karakterfulde tårn – tjek de ledige lejligheder.
Du skal først opskrive dig på venteliste hos Danica Ejendomme, hvis du ønsker at komme i betragtning til en bolig. Det gør du her.
Hov, er du i stedet på udkig efter en studiebolig?
Der er studielejligheder i de seks punkthuse. Læs mere om dem og hvordan du ansøger lige her.
Nordbro er mere end lejligheder. Det er en helhedsvision med respekt for det omkringliggende kvarter på Nørrebro og for byen.
Byudvikling med balance
Frem mod 2025 bliver vi 100.000 flere københavnere.
Nordbros mange lejligheder er placeret klos op ad et trafikalt knudepunkt med gode muligheder for at benytte den kollektive trafik.
Alle får adgang til udsigt over byen
En del af Københavns egenart er slanke tårne og spir, og Nordbros tårn er en ny tilføjelse til denne karakteristiske skyline.
På 29. etage finder du en af Københavns højeste udsigtsplatformer med offentlig adgang. Det er en grundlæggende del af visionen for Nordbro, så alle har glæde af at her er højt til himlen og horisont til alle sider.
Nordbro løfter ydre Nørrebro
Ydre Nørrebro er midt i en positiv udvikling. Nordbros moderne lejligheder og fokus på fællesskab bidrager til en blandet beboersammensætning i kvarteret.
Samtidig skaber vi en tæt og vigtig forbindelse til Mjølnerparken og mere liv i Mimersparken. Mere byliv og mere butiksliv giver mere tryghed på ydre Nørrebro.
Godt afkast og social omtanke
Når Danica Pension investerer i studie- og tårnlejligheder, så er det for at sikre vores kunder et godt og sikkert afkast.
Samtidig er investeringen i Nordbro økonomisk og socialt omtanke.
Flere studerende får et godt sted at bo
København mangler boliger til unge under uddannelse, og presset stiger, når der i de næste år kommer endnu flere studerende til København.
Nordbro tilbyder moderne og gennemtænkte boliger til studerende i de seks punkthuse.
Nordbro er tæt på skoler, restauranter og meget mere.